Nye kemikalier i drikkevandet: Hvad har forskerne fundet?
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet afslører, at der er fundet over 400 forskellige kemikalier i drikkevand fra ét dansk vandværk – og over 100 stoffer i hver af to andre vandværker. Nogle af de fundne stoffer er kendt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller skadelige for organer, men for langt de fleste er der stadig begrænset viden om, hvor farlige de reelt er.
Der er tale om både gamle stoffer (som pesticidrester), nyere kemikalier (som PFAS-forbindelser) og helt ukendte stoffer, flere af dem aldrig før målt i grundvand – hverken herhjemme eller andre steder i verden.
Bekymrende fund: Ti enestående stoffer
Undersøgelsen identificerede omkring ni særligt bekymrende stoffer. Blandt dem var blandt andet:
-
TCP (2,4,6-trichlorophenol) – et kloreret pesticid, der kan være kræftfremkaldende.
-
Melamin – et stof fra plastproduktion, som kan skade blære og nyrer.
-
Benzothiazol – bruges bl.a. i bildæk, og har vist høj giftighed i celletests.
-
TFMS (trifluoromethanesulfonic acid) – en PFAS-stof, der bruges i brandskum og kan forstyrre tarmbakterier
Fem af de fundne stoffer er for første gang nogensinde rapporteret i grundvand – enten globalt eller i Danmark.
Lovlig – men ufærdig – sikkerhed
Selvom vandet fra alle tre undersøgte vandværker overholder gældende drikkevandskrav, advarer forskerne om, at reglerne er for snævre. Man måler typisk kun på kendte stoffer som PFAS og pesticidrester – men ikke de mange andre kemikalier, som findes i vandet
Forskerne peger på, at moderne teknikker — f.eks. væskekromatografi med højopløsnings-massespektrometri — kan bruges til at opdage langt flere ukendte stoffer. Det kræver bare, at offentlige screeningprogrammer udvides til at omfatte dem.
Hvad kan du gøre – og hvad kan myndighederne gøre?
For dig som borger:
-
Har du fx din egen brønd eller boring, kan du med fordel få vandet testet for flere stoffer – ikke kun de almindelige pesticider og PFAS-forbindelser.
-
Et mere forsigtigt approach kan være at installere avancerede filter- eller rensningsløsninger i hjemmet (fx omvendt osmose eller aktivt kul-filtre), hvis du vil minimere risikoen for eksponering.
Myndighedernes næste skridt:
-
Udvid overvågningen til også at inkludere "ukendte" kemikalier og ikke kun kendte stofgrupper.
-
Levere klar kommunikation til borgere om både eksponeringsmuligheder og absolut risiko — så man ikke tager fejl af “mulighed for skade” med “sikker skade” Miljøstyrelsen.
-
Udvikle og implementere nye filtrerings- og rensningsteknologier, der kan håndtere flere typer af kemikalier — fx AOP (Advanced Oxidation Processes), aktivt kul eller omvendt osmose.
Konklusion: Mere end bare ubehag – et sundheds- og miljøopråb
Undersøgelsen fra Københavns Universitet viser, at dansk drikkevand er mere komplekst, end vi troede. At der findes hundreder af kemikalier — mange af dem ukendte — er en pålidelig grund til at genoverveje vores nuværende overvågnings- og sikkerhedsrammer.
Det handler ikke om at skabe panik, men om at skabe mere omfattende overvågning, mere præcis viden og smartere filtrering, så alle kan drikke deres glas vand med ro i sindet.
Kilde: science.ku.dk
0 kommentarer